Når du vil strikke en sweater oppefra, starter du ved halsen og strikker nedad i ét stykke. Først kommer halskanten, så bærestykket, der gradvist bliver bredere over skuldre og bryst. Derefter deles arbejdet til krop og ærmer, som strikkes hver for sig i rundt. Der er ingen dele, der skal syes sammen, og du kan prøve sweateren på, mens du strikker. Derfor kan du rette længden på krop og ærmer undervejs, i stedet for at gætte på forhånd.
Sådan strikker du sweater oppefra, fase for fase
Tænk på sweateren som en ring, der vokser nedad. Du bygger ikke fire flade stykker, men ét rundt stykke, der først er en krave, så et bærestykke og til sidst tre rør: krop og to ærmer. Tabellen giver overblikket. Detaljerne står i afsnittene nedenfor.
| Fase | Hvad sker der | Kan du prøve på? |
|---|---|---|
| Halskant | Ribben strikkes i rundt | Ja, men det siger lidt om passform |
| Halsudskæring | Vendepinde former nakken | Ja, tjek at den ikke strammer |
| Bærestykke | Arbejdet udvides over skuldre og bryst | Ja, her ser du dybde og bredde |
| Deling | Krop og ærmer skilles ad | Ja, det vigtigste prøvepunkt |
| Krop og ærmer | Hver del strikkes ned i rundt | Ja, løbende, så længden kan rettes |
Halskanten og vendepindene
Du begynder med halskanten, ofte i ribstrik. Derefter former du halsudskæringen med vendepinde, altså korte pinde, hvor du vender midt i rækken i stedet for at strikke hele vejen rundt. Det gør nakken højere end forstykket, så sweateren ikke trækker fremad og strammer foran. Det er beskrevet i en udgiven oppefra-opskrift, hvor halsudskæringen formes med vendepinde efter ribben.
Vendepinde ser mystiske ud, første gang du møder dem, men teknikken er den samme hver gang: strik til et bestemt sted, vend, og fortsæt i den modsatte retning. Opskriften fortæller, hvor du skal vende. Hvis du er ny i det, så læs afsnittet i opskriften igennem og strik en lille prøve, før du går i gang med selve sweateren.
Bærestykket bestemmer, hvordan sweateren sidder
I bærestykket øger du maskeantallet jævnt, så stykket breder sig fra hals til skuldre og bryst. Det er her, du bestemmer sweaterens omkreds, for maskeantallet ved delingen afgør, hvor bred kroppen bliver. Og det afhænger af din strikkefasthed, altså hvor mange masker der går på en bestemt bredde i dit eget arbejde. Derfor er målepinden, som opskriften beder dig strikke først, ikke til at springe over.
Vil du vide, hvilken størrelse og hvor mange masker du skal sigte efter, kan du bruge størrelsesregneren. Den tager udgangspunkt i dit brystmål, den overvidde du kan lide, og din fasthed. Hvad overvidde betyder, og hvordan du måler dig, står i guiden om overvidde.
Delingen: krop og ærmer skilles ad
Når bærestykket er langt nok, deles arbejdet. Ifølge den samme opskrift deles arbejdet efter bærestykket til krop og ærmer, som strikkes færdige hver for sig. Ærmemaskerne lægges til side, for eksempel på en hjælpetråd eller en ekstra pind, mens du strikker kroppen. Nogle opskrifter slår nye masker op under armene for at få plads til bevægelse, andre gør det ikke. Opskriften siger, hvordan den vil have det.
Fordi alt strikkes rundt, er der ingen montering ud over at hæfte ender. Det er hele pointen med metoden for dem, der ikke vil sy dele sammen.
Her kan du prøve sweateren på og rette længden
Hos en sweater, der er strikket nedefra og op, opdager du ofte først til sidst, at længden eller bredden ikke passer. Oppefra kan du prøve den på, så snart bærestykket er færdigt, og igen efter delingen. Hvis du bruger en lang rundpind eller en hjælpetråd, kan du lade maskerne sidde og trække arbejdet over hovedet.
Længden retter du ved at strikke kroppen og ærmerne, til de passer dig, og lade ribkanten komme sidst. Sådan gør du:
- Prøv sweateren på efter delingen, og mål fra ærmegabet ned til, hvor du vil have kanten.
- Træk ribkantens højde fra. Resten er, hvad du skal strikke i glatstrik.
- Prøv den på igen undervejs, og hold målet fra første punkt op mod, hvordan den falder på kroppen.
Her er et tænkt eksempel med fiktive tal, som kun skal vise tankegangen. Antag, at du måler fra ærmegab til ønsket kant og får 40 cm, og at du vil have en ribkant på 5 cm. Så skal glatstrikken være 35 cm, før du skifter til rib. Opskriftens længde kan være en anden, men målet er dit eget.
Ærmerne retter du på samme måde. Du kan strikke dem lidt og prøve dem på, før du skifter til rib ved håndleddet.
Læs opskriften igennem, før du slår op
En oppefra-opskrift er skrevet i den rækkefølge, du strikker i, så den er nem at følge, hvis du kender faserne. Disse punkter bør du finde, før du begynder:
- Hvor vendepindene i halsudskæringen sidder, og hvordan de beskrives.
- Hvor ofte og hvordan bærestykket øges.
- Hvornår delingen sker, og hvad der sker med maskerne under armen.
- Om længden på krop og ærmer er angivet i cm eller i antal pinde.
- Hvilken pindestørrelse og hvilken fasthed opskriften regner med.
Er forkortelser og diagrammer dit problem, så ser guiden til at læse strikkeopskrifter på opskriftens dele generelt. Skal du bruge et andet garn end det foreslåede, og er det tyndt, så læs guiden om strømpegarn. Det kræver flere masker og mere tid.
Strik med kaffe ved siden af
En sweater oppefra bliver tungere og større, jo længere du kommer. Strikker du i selskab, for eksempel til en strikkeaften på en café eller hjemme med kaffe og kage, så hold koppen væk fra arbejdet. Garnet suger væske og fedt, og lyst garn viser pletter. Læg arbejdet i en pose eller en taske, når du holder pause, og tør fingrene, før du tager fat igen. Så slipper du for at skulle vaske et stykke, du endnu ikke har lavet færdigt.
Det afhænger af opskriften og af dig
Guiden forklarer, hvordan oppefra-metoden er bygget, men den er ikke en opskrift. Opskrifter varierer i, hvordan halsudskæringen formes, hvordan bærestykket øges, og hvordan delingen sker. Følg derfor altid den opskrift, du har valgt, hvis den afviger fra det, der står her. Nedefra-metoden, hvor du strikker dele og syr dem sammen, er ikke en del af guiden.
Passformen afhænger af din krop og din fasthed. Er du i tvivl om en uklar passage i opskriften, så spørg opskriftens udgiver eller en erfaren strikker. Du kan også finde svar på siden om sweatere og opskrifter, og her kan du se, hvordan vi arbejder med kilder.
Spørgsmål om at strikke sweater oppefra
Er en sweater strikket oppefra nemmere end en strikket nedefra?
For mange er den lettere at tilpasse, fordi du kan prøve den på undervejs og rette længden. Du skal ikke sy dele sammen. Til gengæld kræver bærestykket og halsudskæringen opmærksomhed, så det er ikke nødvendigvis hurtigere eller enklere at strikke.
Hvordan retter jeg længden, hvis sweateren bliver for kort eller lang?
Prøv den på efter delingen, og mål fra ærmegabet til, hvor du vil have kanten. Strik kroppen færdig til det mål, og lad ribben komme sidst. Ærmerne retter du på samme måde.
Skal jeg bruge vendepinde i halsudskæringen?
Det afhænger af opskriften. Nogle opskrifter bruger vendepinde til at forme nakken, som i den opskrift, vi har brugt som eksempel. Andre løser det på en anden måde. Følg den opskrift, du har.
Kan en begynder strikke en sweater oppefra?
Ja, hvis du kan strikke rundt og tage det i små skridt. Har du ikke prøvet noget så stort før, kan du starte med en mindre sag. Guiden om nemme babyprojekter viser, hvilke teknikker du kan øve dig på først.